FC Midtjylland
FC Midtjylland
vs
Silkeborg
Silkeborg
25. Nov 2024
18:00
Regler & Vilkår

VIGTIG MEDDELELSE – Livefodboldstreams.dk viser sammen med bet365 mere end 40.000 streamede begivenheder direkte hvert år. Bemærk venligst at IP-rettighederne til at streame disse begivenheder ejes på landsniveau, og derfor kan der være begivenheder, som du ikke kan se grundet disse restriktioner. Før du registrerer dig hos bet365 for at kunne se en bestemt begivenhed anbefales det, at du først forespørger hos bet365, hvorvidt det er muligt at se den pågældende begivenhed fra landet, du befinder dig. Du finder bet365's kontaktoplysninger ved at klikke her, derefter skal du gå til Tjenester øverst i højre hjørne og vælge Kontakt os.

FCM Live Stream

Hvis du har Ulveblod i årene, kan du livestreame alle FC Midtjyllands kampe live online.

FC Midtjylland er langt fra den ældste iblandt fodboldklubberne i den danske Superliga, men på rekordtid har de skabt sig selv en position som et af de hold, man altid regner blandt favoritterne til at ende i toppen af tabellen.

Når du livestreamer FC Midtjyllands kampe online, behøver du ikke at gå slip af et eneste minut, når Ulvene fra Herning er i aktion.

Ved at streame FC Midtjylland live online, når de er i aktion i Superligaen, har du altid fodbolden lige ved hånden og kan streame FC Midtjylland live online i høj kvalitet ganske.

Enorme ambitioner i FC Midtjylland

Lige fra projektet var på tegnebrættet, har der været helt utroligt store og udanske ambitioner omkring projektet FC Midtjylland. Målet var at skabe en klub, der kontinuerligt kunne være en del af toppen i Superligaen og som også kunne gøre sig bemærket internationalt.

Klubben er en sammenslutning af Herning Fremad og Ikast Forenede Sportsklubber også kendt som Ikast FS. Det er deres licens, som FC Midtjylland spiller videre på ved etableringen, hvorfor FC Midtjylland træder direkte ind i 1. Division.

Her spiller Ulvene fra Herning deres første kamp af betydning d. 1. august 1999 kun en måned efter, at den var blevet dannet. Det skete helt præcist 1. juli 1999.

I spidsen for holdet stod Ove Pedersen, som på det tidspunkt ikke havde gjort sig meget bemærket uden for trekantområdet. Han havde i en kort periode været i Qatar og træne deres U17-landshold, men ellers havde han både som spiller og træner holdt til i midten af Jylland.

Inden fusionen havde Ove P. trænet Herning Fremad, og han fik ansvaret for at bringe holdet i Superligaen, en bedrift han senere skulle vise sig at være ekspert i.

Allerede i første kamp viser midtjyderne, at de mener det alvorligt med drømmen om at være iblandt de bedste i Danmark. De slår FC Svendborg med 4-0 og ser sig ikke tilbage resten af sæsonen. Kun to gange må de gå fra banen uden point. FCM vinder 1. Division sikkert med 76 point og 14 point ned til SønderjyskE på andenpladsen.

FC Midtjylland får succes fra start

Men en ting er at være gode iblandt de næstbedste, noget andet er, at være det i Superligaen. Qua sin unge organisation var der ikke mange, som have spået dem mange chancer i deres debutsæson. Men kritikerne måtte æde deres hat, for Ulvene blæste til angreb og smadrede Lyngby Boldklub med 4-0 i deres første optræden i Superligaen. De tre af scoringerne stod Mogens Laursen for, og hele landet troede, at man havde fundet en ny Preben Elkjær i ham.

Samtidig viser sportsdirektør Jens Ørgaard flere gange, at han ikke er bange for at være den frække dreng i klassen og kommer med kontroversielle udtalelser i pressen.
I sidste ende mundede sæsonen ud i en fjerdeplads, men i løbet af de 33 kampe havde FCM flere gange givet løfter om, at der var mere i dem.

I sæsonen 2001-2002 debuter FC Midtjylland i Europa, da de møder nordirske Glentoran FC i kvalifikationen til UEFA Cuppen, som dengang var en klassisk cupturnering uden et gruppespil. Her møder de Sporting Lissabon allerede i første runde, og det bliver endestationen for det første kapitel i det midtjyske eventyr om Europa. Hjemme i Superligaen går det imidlertid over stok og sten.

Godt nok starter de godt nok med at tabe 2-1 til AaB, men i en klassisk Ove P. får han hurtigt stabiliseret defensiven, og holdet begynder at lave point. Det hele ender i en imponerende bronzemedalje i det, der samtidig er den sidste sæson i klubben for Ove Pedersen. I sommerpausen bliver han afløst af Erik Rasmussen, som havde fået til opgave at sikre en mere offensiv og powerfuld spillestil.

I første omgang udløser kombinationen Rasmussen/FCM ikke medaljer af sig, men i sommeren 2003 henter sportschef Jens Ørgaard en spiller i AB, som de næste sæsoner kommer til at skabe overskrifter overalt i de danske sportsmedier.

Zidan og FC Midtjylland

Navnet er Mohamed Zidan og lige så klejn, som han var af størrelse, lige så åbenlyst var hans talent med en bold. Zidan kunne afdrible et helt stadion, hvis han fik pladsen, og hans præstationer fik helt naturligt de helt tunge klubber i Europa til at spærre øjnene op.

Det blev til 30 mål i 47 kampe for den lille angriber, hvis eneste problem ifølge Erik Rasmussen var, at han manglede blik for medspillernes muligheder. Zidan ville selv og kunne ofte også selv, igen og igen tog han bolden i egene fødder og satte fem-seks mand, inden han overlegent trillede bolden ind bag målmanden.

Desværre var det ikke kun på banen, at han havde udfordringer, og i flere omgange var Zidan involveret i sager om kærestevold og hælervarer, ligesom ordensmagten flere gange havde fingrer i ham på grund af hans trang til at køre for stærkt.

I sidste ende blev Zidan et problem for FCM, og løsningen for klubben var at få ham solgt, samtidig ville et eventuelt salg også løse nogle problemer med likviditeten. Store ambitioner koster penge, og der var ved at være godt tomt på kistebunden i Herning i de unge år.

Men den lille angriber vil for altid stå stærkt i hukommelsen hos FCM-fans, som blandt andet vil kunne huske hans mål, da de i 2004 indviede MCH Arena, der dengang hed SAS Arena. Ulvene fra Herning vandt 6-0 og Zidan scorede de fem af målene.

I 2009 var der faktisk snak om, at han skulle tilbage til Herning igen. Dengang var det blandt andet sportsdirektør Claus Steinlein, som var meget positiv ved tanken.

  • For mig personligt er han den bedste Superligaspiller, vi nogensinde har haft. Han tryllebandt hele vores region med sine driblinger og mål. Det er en spiller fra en hylde, som vi normalt slet ikke kan tænke på at hente hjem til dansk fodbold, siger Claus Steinlein.

Det blev dog ved tanken, da de to parter aldrig kunne blive enige om økonomien.

FC Midtjylland og akademiet

Man kan ikke sige FC Midtjylland uden at nævne deres akademi. Lige fra etableringen af klubben har målet været, at man vil være en magtfaktor i dansk fodbold, men samtidig at man ikke er bange for at gøre tingene lidt anderledes. Økonomien skal bygges op omkring videresalg af talenter. Derfor oprettede man allerede i 2004 sit akademi efter fransk forbillede. Det var den franske klub FC Nantes, som var inspirationen til det, der dengang var det første eliteakademi i Danmark. I dag er det noget alle store klubber med respekt for sig har kørende i en eller anden forstand, men sådan var det lagt fra i 2004.

Hver år optages et forskelligt antal drenge fra hver årgang fra U16 til U19 på akademiet og kommer på kontrakt med klubben. Talenterne bor enten på efterskolen ISI i Ikast, på akademiet i Ikast-Brande Arena eller på Sportstar College Ikast-Brande, de træner på banerne i Ikast op til ni gange om ugen, spiller kampe på FC Midtjyllands bedste ungdomshold og går i skole på byens uddannelsesinstitutioner.

Fra starten af mødte projektet stor modstand af den daværende ungdomstræner i FC Midtjylland, Flemming Spring, som mente, at det ville være en katastrofe for talentudviklingen i regionen, men man må bare konstatere, at FC Midtjyllands akademi igennem årene har fostret et væld af spillere, der har nået både førstehold, udland og sågar landshold. Blandt andet har været igennem den midtjyske talentmaskine kan nævnes:

  • Winston Reid
  • Erik Sviatchenko
  • Jonas Lössl
  • Simon Kjær
  • Vicktor Fischer
  • Pione Sisto

FC Midtjylland gik på rov i lokalområdet og blev flere gange beskyldt for ufint trav. Specielt sagen om netop Vicktor Fischer fik meget opmærksomhed, da Jens Ørgaard blev beskyldt for at bryde reglerne om at kontakte spillere under 14 år.

I DBU's cirkulære 67 om ”Beskyttelse af spillere under 15 år” står der i punkt 2.1: - Forud for enhver henvendelse til en anden klubs spiller, der er mellem 14½år og 15 år, eller til en sådan spillers forældre eller værge, om en eventuel indgåelse af en spillerkontrakt på et senere tidspunkt er kontraktklubben forpligtet til skriftligt at orientere ledelsen i den klub, som besidder spillerens spillercertifikat på det pågældende tidspunkt, om den planlagte henvendelse.

Derfor skabte det ramaskrig i AGF, da Vicktor Fischer i dagene efter sin 15 års fødselsdag valgte at skifte tilværelsen i Århus ud med et liv i Herning. AGF’s sportschef Brian Steen Nielsen beskyldte simpelthen Ørgaard for at have lavet aftaler med spilleren og hans familie udenom AGF på et tidspunkt, hvor det ikke var lovligt.

FC Midtjylland i Afrika

Men allerede inden man lavede akademiet i Danmark, havde FCM etableret fodboldskoler i Afrika. Helt tilbage i 2001 startede man i Ghana med det klare mål at forberede de unge afrikanske spillere på et liv som professionelfodboldspiller i Danmark og resten af Europa. Sidenhen er det dog Lagos i Nigeria, der har dannet rammen om klubbens aktiviteter i Afrika og set på antallet af spillere, der har optrådt for Ulvene har det været en stor succes.

Det har givet profiler som:

  • Razak Pimpong
  • Oluwafemi Ajilore
  • Agidun Salami
  • Jude Nworuh
  • Baba Collins
  • Rilwan Hassan
  • Izunna Uzochukwu
  • Sylvester Igboun
  • Paul Onuachu
Nigeria ligger nummer tre på listen over det land, der gennem tiden har bidraget med flest spillere til Superligaen og gennem tiden har det ikke kun været en gevinst for FC Midtjylland, men de har været en oplevelse for hele Superligaen.

Mesterskabet udebliver for FC Midtjylland

I 2008 stopper Rasmussen i klubben og bliver afløst af sin tidligere assistenttræner Thomas Thomasberg, som havde været med helt fra starten og havde fungeret både som spiller og altså også som assistent. Men livet som alphaulv blev ikke langt for Thomasberg, der kun nåede lidt over en enkelt sæson i klubben, inden han blev sendt på porten. Det var noget, som fik Erik Rasmussen helt op af stolen med en klar kritik af sin tidligere arbejdsgiver.

  • Når han bliver fyret på grund af resultaterne efter en fin fjerdeplads og kun fire kampe i den nye sæson, så er FCM efter min mening ikke realistiske i forhold til deres egen position i dansk fodbold - og det var også en af grundene til, at jeg stoppede derude, fortalte Erik Rasmussen dengang til sporten.dk.

Glen og FC Midtjylland

Allerede da man etablerede FC Midtjylland, havde man en ung mand rendende rundt på træningsbanerne, som senere skulle vise sig at være ham, som bragte klubben helt, helt ind i toppen af dansk fodbold.

Helt fra 1995 havde Glen Riddersholm været ungdomstræner i Ikast FS, og han fulgte med største naturlighed med, da FC Midtjylland blev etableret og blev en del af klubbens akademi helt fra ideen var på tegnebrættet. I 2006 tog han slog han dog til og blev landstræner for U16 og U17.

Men det var med løftet om at vende tilbage, at Riddersholm drog afsted, og tilbage kom han, da Erik Rasmussen stoppede i klubben. Her blev Glen tilbudt at agere assistent for Thomas Thomasberg, og det var et tilbud han ikke kunne sige nej til.

I 2011 bliver han udnævnt til cheftræner i den klub, der har taget ham fra ukendt ungdomstræner og givet ham muligheden for at leve af sin passion for at træne fodboldspillere.

På det tidspunkt havde der været en masse historier om, at cheftrænerne simpelthen blev slidt op af de interne forventninger, men det var ikke noget, som skræmte den 38-årige cheftræner, der hurtigt fik defineret sit job. Han satte rammerne og tog ansvaret, når det ikke gik godt.

Men lige så stille får Riddersholm bygget en vinderkultur på Heden. Han drager nytte af at kende hvert et hjørne i klubben og af at have haft mange af spillerne som ungdomsspillere. Glen Riddersholm er på mange måder FC Midtjylland, og FC Midtjylland er ham. Men ikke alt lykkes for Glen og hans ulveflok. To bronzemedaljer og en enkelt sjetteplads bliver det til, inden kulminationen kommer i 2015.

FC Midtjyllands mesterskab

Allerede året inden har FC Midtjylland været helt inde i kampen om mesterskabet og ligger nummer ét langt inde i sæsonen. Men en forfærdelig afslutning med nederlag i de tre sidste runder forvandler guld til bronze i sommeren 2014.

Året efter var de igen med i toppen af tabellen igen.

FCM åbner sæsonen som skudt ud af en kanon, og mens modstanderne dummer sig på stribe, bliver Ulvene ved med at have angrebet indstillet og får point på kontoen stort set hver gang, de spiller. Lige så stille udbygger de forspringet til 10 point.

Da de tabte til OB i 28. spillerunde, var der en del, som trak på smilebåndet, og i krogene blev der spekuleret i, om midtjyderne endnu engang ville få gummiben.

Men det skete ikke og med fire nederlag sikrede de sig mesterskabet ved at spille 0-0 imod FC Vestsjælland. Den førsteplads, som nærmest havde været ulvenes hele sæsonen, blev sikret, og selvom gassen gik af ballonen, efter guldet var sikret, ændrede det ikke ved, at FC Midtjylland og hele Herning kunne bryde ud i en guldrus, som varede flere dage.

I den forbindelse kunne man se Glen Riddersholm forvandle sig fra Glen til guld-Glen, dag han poserede i Ekstra Bladet iført et jakkesæt i guld og med en kæmpe cigar i munden.

Alt synes at være fryd og gammen på Heden, men knap nok havde tømmermændene lagt sig før bomben sprang i den danske fodboldverden.

Det utænkelige var sket.

Glen Riddersholm have valgt at opsige sin stilling i sit elskede FC Midtjylland.

Magtkampen i FC Midtjylland

Det koster penge at drive en fodboldklub, og det er man også godt klar over i Herning. Allerede i årene hvor man oprettede akademiet i Herning, fik man en millionindsprøjtning af en kinesisk rigmand, som skulle sikre at kunne fortsætte sin udvikling med ro på bagsmækken.

Men resultatet blev alt andet end ro, og FC Midtjylland endte i en situation, hvor noget kan tyde på, at der var for mange kokke om at drive tingene. I hvert fald har flere af de tidligere trænere været ude og sige, at de blev slidt op af ønsket om at gøre alle glade.

En del af aftalen med inderen var, at man skulle lave fodboldskoler i det enorme land, men efter 10 år var der ikke sket noget på den front, og i slutningen af sæsonen 2013-2014 trak han millionerne til sig, alt imens ulvene kæmpede for guld. Det kan sagtens have været en del af forklaringen på, hvorfor de snublede i slutfasen den sæson. Udsigten til en mulig økonomisk ruin kan gøre det af med selv den bedste.

FC Midtjylland og big-data

I sidste ende blev klubben dog reddet på målstregen, da engelske Matthew Benham købte 60 procent af aktierne i FC Midtjylland.

Benham havde på det tidspunkt skudt hundredvis af millioner i London-klubben Brentford FC, som allerede dengang var kåret "Football League Community Club of the Year" fem gange. Med englænderen introduceredes bruges af ”big-data” for alvor i Danmark som en helt integreret del af rekrutteringsprocessen i forhold til at hente nye spillere.

Ikke dermed forstået, at data er den eneste basic, man bruger, men det er altid en del af grundlaget. I et indlæg på Midtjyllands fan-forum dateret til d. 2. september 2016 forklarer bestyrrelsesformand Rasmus Ankersen det således:

  • Rekruttering starter altid med, at vi klargør forskellige scenarier:

Hvad kigger vi efter, hvis forskellige ting sker?

Hvilke kvaliteter har vi brug for?

Hvorhenne på banen?

Den information går til Smartodds, til vores scouts, til vores foretrukne agenter og vores netværk i branchen. De kilder føder så forslag på spillere tilbage, som først vores scouts filtrerer ved at se video, og dernæst vores trænere. Smartodds bliver også brugt til at validere spilleren.

Stemmer det vi ser på videoen overens med, de data vi indsamler?

Hvor godt er det hold spilleren spiller på i forhold til FCM?

Hvordan benchmarker hans data op mod andre spillere på den position i forhold til de kvaliteter, vi mener, er vigtige?

Så konklusionen er, at Smartodds ALTID er involveret, men en beslutning bliver ALDRIG kun truffet på grund af Smartodds, skriver Ankersen til klubbens fans.

FC Midtjylland i Europa

Da bomben springer og Glen Riddersholm stopper i FC Midtjylland, lyder en del af hans forklaring, at han ikke længere kan se de unge spillere i øjnene og love dem spilletid på førsteholdet, hvorfor han i sidste ende ikke kan se sig selv i øjnene.

Der helt åbenlyst foregået en magtkamp, som kun få kender den fulde sandhed af, men faktum er, at FC Midtjylland fortsat satser på deres unge spillere i en sådan grad, at man har defineret helt specifikke krav om, at akademispillere skal stå for 35 procent af alle spilminutter på førsteholdet.

Riddersholm bliver afløst af Jess Thorup. Kun en par måneder det dramatiske brud skal FC Midtjylland spille kvalifikation til Champions League, men i tredje runde, hvor de træder ind i turneringen, er modstanderen danskerdræberne fra cypriotiske APOEL og FCM røg ud på reglen om udebanemål efter at have spillet 2-2 set over de to kampe.

Hjemme i de trygge rammer i Superligaen går det dog fint, og selvom holdet kritiseres for at have trukket håndbremsen, taber de sjældent og slutter sæsonen på tredjeplads.

Det betød, at man igen skulle ud og forsøge at kvalificere sig til UEFA’s forjættede fodboldland. Opgaven så dog alt andet end nem ud, da modstanderen i de to playoff-kampe var Southampton fra den engelske Premier League. Efter 1-1 i England var det fortsat The Saints, som var enorme favoritter frem imod returopgøret på MCH Arena.

Men ulvene kæmpede, spillede deres livs kamp, og endte med at vinde 1-0, hvilket var rigeligt til at sikre dem billetten gruppespillet i Europa League i 2015-2016 for første gang i klubbens historie.

Her blev Legia Warszawa og Club Brugge nedlagt i de første to kampe, og de kampe var med til at sikre, at FC Midtjylland kunne gøre sig klar til playoff-kampe i foråret.

Igen var det et engelsk hold, der kom op af bowlen, da der skulle trækkes lod til 1/16-finalerne i Europa League. Mægtige Manchester United stod der på sedlen, og i Herning gjorde man sig klar til en få en på opleveren, samtidig med at der skulle fyldes i pengekassen.

Med begrænset kamptræning tog ulvene imod De Røde Djævle d. 18. februar med MCH Arena proppet med neglebidende fans, der drømte om miraklet.

Det så sort ud, da Memphis Depay bragte United foran med 1-0 efter 37 minutter, men kort før pausen viste Pione Sisto, hvorfor han havde været en af de mest hypede spillere i Superligaens historie, da han afdribler to mand og sender kuglen i kassen helt udenfor David de Gears rækkevidde.

I midten af anden halvleg eksploderer det i Herning, da Paul Onuachu scorer sejrsmålet til 2-1. Lidt heldigt får han hevet bolden til sig på kanten af feltet og hamrer den i netmaskerne.

På Old Trafford bliver Ulven dog pelset og selv ikke endnu en superscoring fra Sisto kan ændre ved, at eventyret er ved sin slutning, og de taber 5-1.

Men Ulvene kan være stole af deres debut. Men deltagelsen i gruppespillet har de helt sikkert taget et skridt op af stigen. Målet er, at kvalificerer sig tre gange til et gruppespil inden 2020.

FC Midtjylland og Rafael van der Vaart

I sommeren 2016 begyndte jungletrommerne at rumstere. Den hollandske superstjerne Rafael van der Vaart blev spottet på MCH Arena og rygtet om en kontrakt opstod som en helt naturlig konsekvens. Uge efter uge stod sportsdirektør Claus Steinlein på nationalt TV og smilede, imens han benægtede, at der var en reel forhandling i gang.

Men fakta var på plads. Hollænderen med en fortid i Real Madrid og mere end 100 landskampe for Oranje stod uden klub, og hans håndboldkæreste var på kontrakt i Team Esbjerg ikke ret langt fra Herning. Samtidig bor hans søn i Hamborg med sin mor, den hollandske tv-vært og model Sylvie Meis. Den lå lige til højrebenet.

I begyndelsen af august måned erkendte både Steinlein og cheftræner Jess Thorup, at der var forhandlinger i gang, og d. 10. august præsenterede man Rafael van der Vaart som ny spiller i FC Midtjylland.

Hans kontrakt lyder på to år, og planen er, at han skal være spille fast på førsteholdet samtidig med, at han skal fungere som en slags mentor for spillerne på akademiet.

Hvis du har lyst til at se Refael van der Vaart og FC Midtjylland i aktion, kan du streame alle deres kampe live online. Ved at livestreame FC Midtjylland behøver du aldrig at gå glip af et eneste minut, og du kan live streame alle FC Midtjyllands kampe online i høj kvalitet og ganske.

Live stream FC Midtjylland online

FC Midtjylland er på kort tid blevet en af de store klubber i dansk fodbold, så selvfølgelig kan du livestreame FC Midtjylland online.

Det er altid interessant, når FC Midtjylland er i aktion, og ambitionerne er enorme på Heden.

Ved at streame FC Midtjylland live online kan du se deres kampe online og i høj kvalitet. Det eneste, det kræver, er, at du har abonnement hos en streamingudbyder eller har penge på din spilkonto.

Du kan også streame AGF direkte fra din laptop, mobil eller tablet over på dit TV, og få det hele med af FC Midtjylland live stream online.

Det er bare at sætte sig til rette og nyde FC Midtjylland live stream online.

Rigtig god fornøjelse!

Tidligere artikler