EM 2021 Live Stream: Se Landskampen Danmark - Finland Online!
Du kan se Danmarks første EM-kamp imod Finland online med live streaming, hvor du kan bruge mobil, tablet og PC!
Lørdag aften går det løs ved EM i fodbold, når Danmarks landshold tager imod Finland hjemme i Parken.
EM gik i gang med gårsdagens åbningskamp mellem Italien og Tyrkiet, men for Danmarks vedkommende er det først i dag.
Det stærke danske landshold skal møde Finland, som er blandt de dårligste hold ved hele EM-slutrunden.
Finnerne har ganske vist nogle profiler i Teemu Pukki og Lukas Hradecky, men generelt er niveauet meget lavt.
Se Danmark – Finland: Live Stream EM 2021!
Finland spiller første EM-kamp nogensinde imod Danmark
Den længe ventede EM-slutrunde er nu endelig i gang. Mens Danmark tidligere har været med ved både VM- og EM-slutrunder, så har Finland aldrig nogensinde været med til en stor slutrunde før.
Lørdagens landskamp i Parken vil altså være Finlands største kamp nogensinde, og det er spændende at se, hvordan finnerne håndterer det.
De kommer selvfølgelig til at være meget tændte, men det bør ikke være nok imod et dansk landshold på hjemmebane.
Danmark og Finland har mødt hinanden 61 gange siden 1925. Det er dog kun sket tre gang i dette årtusinde, og det er efterhånden mange år siden, at vi har mødt dem i en betydende kamp.
Vores seneste nederlag til Finland var i 1966, så det ville være en kæmpe fiasko, hvis ikke vi vandt lørdag aften.
Live Stream Danmark - Finland på Viaplay
Jonas Wind bør starte inde i angrebet
Umiddelbart, så er der godt styr på Danmarks bedste startopstilling. De fleste af landsholdsspillerne har været med i rigtigt mange år, og de nyere spillere holder et virkelig højt niveau.
En af de pladser, som der kan være kamp om, må være angriberpositionen. Yussuf Poulsen og Martin Braithwaite kommer til at starte inde på de to kanter, men den øverste angriber skal enten være Jonas Wind eller Kasper Dolberg.
Jonas Wind har vist sig meget flot frem i sine få landskampe, mens Kasper Dolberg dog har spillet på et højere niveau i længere tid.
Vi regner med at se Jonas Wind fra start, da han har været mest overbevisende i de seneste par landskampe.
Bud på resultatet
Der skal være klasser til forskel på Danmark og Finland, men omvendt, så er det også en stor slutrundekamp med ekstremt meget pres på.
Finland vil formentlig gå på banen for at spille 0-0, så vi skal have tålmodighed i angrebsspillet.
Vi tror ikke på, at Finland kommer til at score i kampen, og Danmark vinder kampen 2-0.